fredag den 8. oktober 2010

Lidt oktober hygge fra Højen

 


Langt om længe igen med et lille indlæg...Har nu øvet mig lidt på Picasa - og lavet min første collage:O)

Skal i aften til kobberbryllup hos naboen og har til denne anledning lavet et fint og personligt kort efter anvisning fra Bare Wunderbar.
Posted by Picasa


Har lavet et fint lille armbånd som jeg vil have på i aften - tror det bliver fint sammen med en grå Tusnelda Bloch kjole samt gul stjernering og halskæde fra Louise Kragh.

Rigtig god weekend til jer alle.

søndag den 29. august 2010

Søndagshygge ER hjemmelavet Æble-jordbærsaft, flagranke og dryppe lys

Har nydt en dejlig søndag med pigerne. Først lavede vi en skøn omgang Æble-jordbærsaft i Trutti-Frutti kogeren! Pigerne var rigtig tålmodige og skrællede rigtig mange æbler som var faldet ned fra træerne i haven. Vi havde en masse jordbær i fryserne som også blev tilsat. Saften er nu kogt og kommet på patentglas. UHM :O)



Mens æbler og jordbær kogte klippede pigerne deres egne flagranker. Man skal faktisk ikke være så gammel før man kan det, de blev rigtig fine og pigerne stolte af deres projekter.
Amalie mener vi skal gemme saften til hendes fødselsdag og så skal flagrankerne pynte i køkkenet på dagen... Hun er godt nok langt fremme i planlægningen - har først fødselsdag sidst i oktober:O)



Her i eftermiddag tog farmand mindstepigen med på tur. Og så kom Anna i tanke om at vi nu kunne dryppe lys - så det fik pigerne lov til. Så kunne jeg sidde ved siden af og kigge lidt på lektierne. En buket blev der også hentet i haven!

Skøn dag - hvordan er/var din?






mandag den 23. august 2010

Alma i vuggestue, Amalie i 1. A og Anna i ny børnehave...så mangler vi bare mor:O)

Så er Alma Sophie startet i vuggestuen - og hvor er det bare gået godt... Mandag morgen stod hun klar med ny skøn gul Fjällræv rygsæk og Bambi madkasse fra Blafre Design:O) Hun har været så glad og tilpas hele den første uge - dog lidt mere træt end ellers:O)




Her efter ferien er Amalie startet i 1.A - det er stort! Nu har man ligesom rigtige fag og forskellige lærer! Amalie fik lov til at vælge et nyt penalhus, da det gamle var gået lidt i stykker og så har vi pakket hendes nye bøger ind i Ugle og Babuska papir:O)
Her et par billeder fra første skoledag:



Her efter ferien er Anna også startet i ny børnehave - en helt ny en! Det er en integreret institution hvor Alma Sophie nu også går. Den børnehven som hun gik i før måtte desværre lukke. Men jeg er dog sikker på at den nye nok skal blive rigtig god.


Så mangler vi bare at jeg kommer afsted igen - starter på skolen på torsdag! Og mon der så ikke bliver tid og lyst til at blogge igen - har ihvertfald lageret flere krea-projekter, spændende steder o. lign på kameraet.

onsdag den 19. maj 2010

Invasion af wienbergssnegle, en nederdel og et par must haves...


I går da det sådan regnede gik vi ude i haven - er igang med et større projekt med ny trappe, højbede og frugtbuske. Mere herom i et andet indlæg! MEN på turen med den tunge trillebøre rundt på den anden side af huset opdagede vi pludselig en hel hær af Wienbergssnegle!! Vil tro der var 20 - 30 stk. Store og flotte er de! Nogen siger de spise de små dræbersnegle, så de får lov til at blive så længe de ikke ødelægger blomster og den nyanlagte køkkenhave.

Dagen i dag startede med et hurtigt syprojekt - havde lovet Anna en ny nederdel når det blev sommervejr - og det holdte hun mig så op på i morges. Godt vi havde god tid, så mens Anna og Alma Sophie legede butik på værelset fik jeg syet en ny sommer-nederdel til den lille dame;o)



Danse i den kan man også...

Og så afsted i børnehaven.


Min dag er gået med havearbejde og en lille shoppingtur - måtte simpelthen afsted efter nye gummistøvler - ellers ender det med, at haletusserne svømmer ind af det ene hul og ud af det andet til haletusse-dag på fredag!



En skøn altankasse til legehuset blev det også til.

Sidst men ikke mindst fik jeg endelig sat nogle flere dahlia'er i jorden.


Dagen sluttede med et besøg hos "bedsterne" som havde lavet den lækreste flæskesteg i Weberen. Og der kom så lige et skønt guldkorn fra Anna:" Hva' må jeg lige be om nogle flere af de der fiskefjer?" (Det var jo så flæskesvær hun mente!!!

torsdag den 13. maj 2010

Pude eller højbede?

Der er så mange ting jeg gerne vil. Hvordan er det lige jeg skal prioritere imorgen. Skal det være at sy den pude som jeg har klippet op til eller skal jeg igang med højbedene til haven?

Sikkert og vist er det ihvertfald at der skal være tid til at komme til Viborg, hvor der er et arrangement på Borgvold med zoologisk Cirkus.

Jeg har længe været på udkig efter en pude som kan passe lidt til denne her:



Den har bare ikke lige været der, så nu er jeg selv gået igang, og er lidt spændt på resultatet. Tror jeg vælger en ensfarvet bagside.


Mon ikke jeg skal lade vejrguderne bestemme, godt vejr = højbede!

Run, Run, Run....



Vi har i familien været til løb både tirsdag og her i dag på en kold men dejlig Kristi Himmelfartsdag.
Tirsdag var det til et lokalt løb i Sparkær. Amalie blev interviewet af Viborg Folkeblad - her er nogle af de billeder som blev taget!



Hun var super sej og tog turen på 4,8 km uden at klage:O)

Torsdag var turen så kommet til Kalkmineløbet i Mønsted. Her var det Anna, Carsten og jeg som deltog. Amalie er nemlig taget med bedste i feriecenter! Det har været en SUPER hyggelig dag og en rigtig sanselig og hård oplevelse at løbe først i bakkerne omkring kalkminerne for derefter at løbe inde i minerne.

Anna deltog i børneløbet på 2 km. For hende var det også en stor oplevelse. Og jeg er rigtig stolt - hun LØB hele turen! Og enda med et smil på læben hele vejen:O)
Se bare billederne:




Da vi var færdige med at løbe tog vi hjem og fik et bad og noget varmt tøj på! Herefter gik turen igen til gruberne for at se maratonløberne komme i mål. Her GIK vi og nød den skønne natur i området! Bunden i skoven er stadig dækket af de skønne anemoner.


søndag den 9. maj 2010

Mors dag - med godt vejr:O)

Det har været en god dag - en mor bestemmer dag som Anna kalder det! Dagen startede med at JEG hentede rundstykkerne - nok som den eneste MOR i hele byen her til morgen. Der var fyldt med fædre både ved bageren og udenfor byens blomsterhandel:O)

Mine tre dejlige piger gav mig en kæmpe Hotensia som skal plantes i haven imorgen. Herefter fik jeg tid for mig selv til at løbe sammen med pigerne i løbeklubben. Resten af dagen har vi nydt i haven.

På et tidspunkt var Anna væk - troede hun var gået ind for at slappe lidt af! Men hun kom ud med en fin skål med frugt hun selv havde skåret og med kommentaren " Det er til dig mor, fordi det er mors dag og du elsker jo frugt" Ihh hvor var det altså sødt. Nåede lige at få hende til at stille op foran kameraet.



Så gør det ikke så meget at man har lidt oprydning på køkkengulvet bagefter!



Imens vi voksne har knoklet med at få gjort rent i haven og mellem fliserne, har pigerne ordnet legehuset. Jeg var lige på en hurtig tur i REMA - her faldt jeg over et "plastik-tæppe" som nu er nyt gulv i legehuset.




tirsdag den 4. maj 2010

Fødselsdagsinvitationer...




Sidst på måneden bliver Anna 5 år - og hvis der er nogen som går op i fødselsdage så er det hende!
Hun planlægger, arrangerer og finder på ønsker... og har gjort det lige siden hun fyldte 4 år!
Så i dag har vi været igang med at lave invitationer til familien. Skønne og unikke er de blevet. Anna og Amalie har selv udpeget hvem de forskellige kort skal sendes til.

Vi har igen brugt Ecoline flydende akvarel, sprittusser og fedtfarver:)

mandag den 3. maj 2010

Sygdom og havearbejde







Vi har haft sygdom i huset de sidste 14 dage! Først skoldkopper og nu influenza! Heldigvis har vi ikke alle været ramt på en gang! Værst er det gået ud over lille Alma Sophie.

Noget at det vi plejer at hygge os med når vi næsten er på højkant igen, men alligevel ikke er helt klar til at komme i børnehave/skole endnu, er at tegne og male. Her er et par malerier som pigerne tidligere har lavet efter inspiration af Britta Johanson i bogen Succesbilleder. Først er omridset af englene lavet og bagefter malet med Ecoline flydende akvarelfarver.


Heldigvis har vejret været sådan at man har kunnet være i haven indimellem. Det har været skønt og ligesom om man har fornyet kræfter når man kommer ind igen.
Anna har hjulpet mig med at klippe nogle buske ned og Amalie har hjulpet sin far med at kante græsplænen.













Storesøster Amalie synes det er synd for Anna at hun er syg, så hun har pakket en masse gaver ind til din syge søster. Hvor er hun bare sød:O)

mandag den 26. april 2010

Weekendtur = Overskud = Kreatid





Efter en dejlig weekend hvor der rigtig er blevet tanket op med overskud igen, har der været tid til at sy lidt i dag! Jeg har længe været igang med en MEGA sækkestol a la Fatboy størrelse, bare i lidt mere retrostil. Jeg havde tre gamle og grimme sækkestole som nu er blevet til en. Anna har allerede testet den og synes den er fantastisk.

Jeg har først lavet en inderpose hvor alle krøyerkuglerne er kommet i. Dernæst har jeg lavet yderposen, som jeg ikke er helt færdig med endnu. Jeg kan nemlig ikke helt bestemme mig for hvordan den ene ende skal lukkes. Skal det være med kantbånd, knapper eller skal jeg begive mig ud i en lynlås? Det skal ihverfald være sådan at yderposen kan tages af og vaskes!

Jeg har også lavet et pandebånd til Anna. Det er lavet af fire små stykker stof og elastikbånd i nakken. Hun er rigtig glad for det. Pandebåndet er testet og holder godt på. Først til atletik og bagefter foldboldtræningen:O)
Om lidt vil jeg lave et til Amalie også, hun blev nemlig lidt jaloux på lillesøster! Så inden hun blev puttet valgte hun selv stoffer til hendes pandebånd.

Rom blev ikke bygget på en dag...








Har været på forlænget weekend til Rom... Rigtig skøn tur med godt selskab:O)
Vi startede dog med at have lidt for god tid...troede vi.... i Kastrup lufthavn. Vi hyggede os og kiggede på de mange tax-free butikker - og pludselig blev vi så råbt op i højtalerne...Steffen jensen, Carsten Vinther osv.......bedes gå til Gate 9, sidste udkald!!!! HVOR PINLIGT - sådan noget må bare ikke ske, og da slet ikke når man ingen børn har på slæb!

Nå men afsted kom vi og landede i ROMA efter planen. Hyrede en taxa som kørte os til hotellet som få timer forinden havde lejet! (Til andre som kunne finde på at tage en tur til Rom, så lad være med at hyre taxa i lufthavnen, men vælg en udenfor, det er ca. halv pris!)

Fredag besøgte vi Colosseum, hvor vi var med på en guidet tur.
Sikke et ernormt bygningsværk og utroligt hvordan romerne har båret sig ad med at bygge det for så mange år siden! Det blev også en tur rundt på Forum Romanum!



Lørdag var vi på Vertican musseet samt i Peterskirken inden turen gik til Den spanske trappe. Rom er en utrolig smuk by som absolut er et besøg værd. Der er rigtig mange flotte bygninger og ikke mindst springvand. Og nej...Rom blev ikke bygget på en dag...

søndag den 18. april 2010

Så køerne danse...






Skøn dag på landet. Var til den årlige Øko-dag hvor køerne lukkes ud på græs efter en hel vinter i stalden - og hvilket syn!

Pigerne nød dagen (og det gjorde Carsten og jeg også). Først var vi en tur rundt i staldene, klappede små kalve, så hvor meget foder en ko spiser på en dag, smagte på forskellige mælkeprodukter og legede på en stor halmhoppeborg. Bagefter stillede vi op til dagens højdepunkt hvor de 250 køer skulle lukkes ud på engen. Sikke mange mennesker - men vi havde fået en fin plads!

Tilsidst spiste vi vores medbragte mad på "skovturs-tæppet", vi sad bla. sammen med Tina fra tantetit og hendes dejlige famlie.