onsdag den 19. maj 2010

Invasion af wienbergssnegle, en nederdel og et par must haves...


I går da det sådan regnede gik vi ude i haven - er igang med et større projekt med ny trappe, højbede og frugtbuske. Mere herom i et andet indlæg! MEN på turen med den tunge trillebøre rundt på den anden side af huset opdagede vi pludselig en hel hær af Wienbergssnegle!! Vil tro der var 20 - 30 stk. Store og flotte er de! Nogen siger de spise de små dræbersnegle, så de får lov til at blive så længe de ikke ødelægger blomster og den nyanlagte køkkenhave.

Dagen i dag startede med et hurtigt syprojekt - havde lovet Anna en ny nederdel når det blev sommervejr - og det holdte hun mig så op på i morges. Godt vi havde god tid, så mens Anna og Alma Sophie legede butik på værelset fik jeg syet en ny sommer-nederdel til den lille dame;o)



Danse i den kan man også...

Og så afsted i børnehaven.


Min dag er gået med havearbejde og en lille shoppingtur - måtte simpelthen afsted efter nye gummistøvler - ellers ender det med, at haletusserne svømmer ind af det ene hul og ud af det andet til haletusse-dag på fredag!



En skøn altankasse til legehuset blev det også til.

Sidst men ikke mindst fik jeg endelig sat nogle flere dahlia'er i jorden.


Dagen sluttede med et besøg hos "bedsterne" som havde lavet den lækreste flæskesteg i Weberen. Og der kom så lige et skønt guldkorn fra Anna:" Hva' må jeg lige be om nogle flere af de der fiskefjer?" (Det var jo så flæskesvær hun mente!!!

5 kommentarer:

  1. Fiskefjer... ha ha... Hvor skægt.. ;)
    Det var dog en dejlig dag det her.. Vi fandt også en winbjergsnegl den anden dag, men altså kun enenkelt.. Vi fodrede den med agurk, det kan jeg nemlig huske at vi gjorde da jeg var barn.. DA havde vi nogle stykker i et akvarie ude i haven (de hed vist Ejvind og Charlotte???!) og spiste vældigt godt af alt hvad vi kom med... ;)
    Vildt sød sommernederdel til hende Anna, hun var sikkert stolt da hun kom i børnehave så... :)

    SvarSlet
  2. Hejsa..
    Hahaha!! Fiskefjer! Det er skønt med sådan nogle guldkorn fra de kære små!!

    Jeg har altså osse lige forelsket mig i den dér nederdel. Det ville være PRÆCIS det rigtige til vores Emma, som i øjeblikket nægter at gå i andet end kjoler og nederdele - og de SKA ku DREJE RUNDT som hun siger...

    Ku man få røbet hvilket mønster de er lavet efter?!

    Knus
    Camilla

    SvarSlet
  3. Ja, der blev grinet lidt:O)

    Rakel: Det kan da godt være at vi skal indfange et par snegle, det lyder da ihvertfald til at i har hygget jer med dem:O)

    Camilla: Jeg må indrømme at jeg ikke har noget mønster, jeg klippede altså bare!!

    Men jeg kan da lige ligge et billede på hvor nederdelen ligger på et bord.

    kh Camilla

    SvarSlet
  4. Hej Camilla,

    (Gud man føler sig helt tosset, som om man snakker med sig selv... ;0))

    Det må du meget gerne. Altså lægge nederdelen på et bord, så man kan se vinklerne lidt bedre. For den falder jo simpelthen bare helt perfekt og dét ville jeg gerne prøve at fange...

    KH Camilla

    SvarSlet
  5. Kære Camilla
    Hvor hyggeligt med besøg af sådan en flok kæmpesnegle!!! Jeg ville elske hvis de kunne finde ned til os ;)
    Fantastisk nederdel du har syet til smukke Anna :)
    I det hele taget dejlige billeder som giver mig lidt energi i min pt energiforladte krop :)

    God pinse til jer på højen!!!

    Knus Tina

    SvarSlet