Efter en dejlig weekend hvor der rigtig er blevet tanket op med overskud igen, har der været tid til at sy lidt i dag! Jeg har længe været igang med en MEGA sækkestol a la Fatboy størrelse, bare i lidt mere retrostil. Jeg havde tre gamle og grimme sækkestole som nu er blevet til en. Anna har allerede testet den og synes den er fantastisk.
Jeg har først lavet en inderpose hvor alle krøyerkuglerne er kommet i. Dernæst har jeg lavet yderposen, som jeg ikke er helt færdig med endnu. Jeg kan nemlig ikke helt bestemme mig for hvordan den ene ende skal lukkes. Skal det være med kantbånd, knapper eller skal jeg begive mig ud i en lynlås? Det skal ihverfald være sådan at yderposen kan tages af og vaskes!
Jeg har også lavet et pandebånd til Anna. Det er lavet af fire små stykker stof og elastikbånd i nakken. Hun er rigtig glad for det. Pandebåndet er testet og holder godt på. Først til atletik og bagefter foldboldtræningen:O)
Om lidt vil jeg lave et til Amalie også, hun blev nemlig lidt jaloux på lillesøster! Så inden hun blev puttet valgte hun selv stoffer til hendes pandebånd.