søndag den 9. maj 2010

Mors dag - med godt vejr:O)

Det har været en god dag - en mor bestemmer dag som Anna kalder det! Dagen startede med at JEG hentede rundstykkerne - nok som den eneste MOR i hele byen her til morgen. Der var fyldt med fædre både ved bageren og udenfor byens blomsterhandel:O)

Mine tre dejlige piger gav mig en kæmpe Hotensia som skal plantes i haven imorgen. Herefter fik jeg tid for mig selv til at løbe sammen med pigerne i løbeklubben. Resten af dagen har vi nydt i haven.

På et tidspunkt var Anna væk - troede hun var gået ind for at slappe lidt af! Men hun kom ud med en fin skål med frugt hun selv havde skåret og med kommentaren " Det er til dig mor, fordi det er mors dag og du elsker jo frugt" Ihh hvor var det altså sødt. Nåede lige at få hende til at stille op foran kameraet.



Så gør det ikke så meget at man har lidt oprydning på køkkengulvet bagefter!



Imens vi voksne har knoklet med at få gjort rent i haven og mellem fliserne, har pigerne ordnet legehuset. Jeg var lige på en hurtig tur i REMA - her faldt jeg over et "plastik-tæppe" som nu er nyt gulv i legehuset.




1 kommentar:

  1. Hvor betænksomt af Anna - og nej, så gør det bestemt ikke noget at hun har gjort køkkengulvet lidt beskidt :)

    Nøj, hvor er det blevet fint i legehuset!! Puha, jeg håber der er flere af de grønne tæpper i morgen - det har jeg også udset mig i reklamen, men troede først de kom i butikken mandag... Det pynter flot på gulvet :)

    Knus Tina

    SvarSlet